27-02-2018

Sikkerhed og Arbejdsmiljøpolitik

SIKKERHED
Sikkerhed er en vigtig del af et godt arbejdsmiljø
For Logitrans er brugerens sikkerheden altid i fokus og som eksempel kan nævnes:

  • Produkterne er konstrueret, så bevægelige dele som eksempelvis løftekæder og hjul er afskærmet.
  • Alle produkttyperne er stabilitetstestet efter EU's standarder for sikkerhed, og alle produkter er CE-mærket. Højtløfteren er yderligere sikret med støtteben ved styrehjulene og tandemhjul på saksebenene. Tandemhjulene har bremsesikring.
  • Automatisk ekstraudstyr er monteret med afbrydere, der forhindrer, at man utilsigtet kan sænke lasten ned over fødderne.
  • Elektriske produkter er monteret med nødstop.

Sammen med produktet følger en meget udførlig brugervejledning, som beskriver i ord og tegninger, hvordan produktet bør betjenes på en forsvarlig måde for at undgå arbejdsulykker. Logitrans har derved, på en lettilgængelig måde, gjort det nemt for brugeren, der betjener produkterne, at sikre arbejdsmiljøet for både sig selv og sine omgivelser.

 

ARBEJDSMILJØPOLITIK
Det er Logitrans´ politik at skabe og vedligeholde sikre og sunde arbejdsmiljøforhold
Dette skal opnås ved en indsats fra alle i virksomheden på en sådan måde, at der opbygges og vedligeholdes en positiv holdning og adfærd til arbejdsmiljøet. Der lægges i denne sammenhæng stor vægt på samarbejde mellem alle led i virksomheden.

Sikkerhedsudvalget står for koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet, mens sikkerhedsgrupperne skal sikre at arbejdmiljøforholdene i de enkelte afdelinger lever op til de stillede krav og behov.

Gennem uddannelse og information søges medarbejderstabens engagement og viden om arbejdsmiljø skærpet.

Ved produktionsomlægninger og ny investeringer tages i så høj grad som muligt hensyn til arbejdsmiljøet.

Nyansatte skal sikres en grundig instruktion i arbejdsmiljø.

Der arbejdes løbende med forbedringer af arbejdsmiljøet bl.a. ved hjælp af APV og i samarbejde med AM-Gruppen, Region Syd.

Ulykker og tilløb til ulykker registreres og opfølges med henblik på igangsættelse af forebyggende handlinger, for at reducere ulykkes- og fraværsfrekensen.

Der samarbejdes med Esbjerg Kommune om arbejdsfastholdelse af medarbejdere.